Barnets alsidige personlige udvikling

Mål/vision: At barnet skal kunne rumme og overskue sin hverdag for derved bedre at understøtte dets personlige udvikling. At barnets sanser skal næres. At barnet skal lære at blive så selvhjulpent som muligt og føle sig hjulpet hertil af den voksne.

Tilknytning/tilhørsforhold (metode) : At barnet får mulighed for at knytte sig til den/de samme voksne hver dag. Det er så vidt muligt den samme pædagog, der tager imod barnet om morgenen og ligeledes om eftermiddagen.

Delmål: For at barnet skal kunne føle sig tryg ser vi det vigtige i, at barnet kan overskue sit tilhørsforhold til de voksne, og at barnet kan overskue den gruppe af børn som det er knyttet til:

Barnet hører til  den ene stue/gruppe der er i naturbørnehaven.  Kammeraterne er ca. 12-18 andre børn i alderen 3 til 6 år. Barnet har et tilhørsforhold til 3-4 voksen i løbet af en dag.

Tiltag i forhold til modtagelse/afsked: Hver morgen bliver barnet modtaget med et håndtryk/ et knus, eller en anden måde, der passer til dette barn. På denne måde kan barnet føle sig mødt, og vi ”mærker” barnet, hvordan det har det denne morgen/dag. Også barnets mor og far bliver hilst med et håndtryk. Når den anden pædagog møder ind, hilser hun så vidt det er naturligt på alle børnene. Ligeledes siger vi tydeligt farvel og tak for i dag, når barnet skal hjem igen.

Tiltag til rytmen i børnehaven: Børnehaven har en fast og enkel rytme dagligt, ugentligt og en rytme der løber over året. Denne rytme betyder at barnet kan føle sig tryg ved, hvad der skal ske i løbet af dagen og i løbet af ugen. Den faste og enkle rytme betyder også, at de voksne har ro og overblik til at følge børnene, og de voksne derved bedre kan støtte børnene i deres udvikling. Den årlige rytme gør, at de børn, der har gået i børnehaven i flere år, kan genkende fra sidste år f.eks. de fester vi holder, dette føles trygt for barnet.

At rytmen er fast betyder, at vi sjældent laver om på vores daglige rytme, og at den er enkel betyder, at vi f.eks. går til de samme steder i skoven i al fald over en længere periode, og at vi gør turene kortere, hvis vi har mange små børn i gruppen og ligeledes kortere om vinteren. Altså tilpasser vi turene efter børnene og årstiden. Vi laver dog dagen lidt anderledes ved fester for her at markere at vi har en særlig dag, men også disse dage sørger vi for at starte og slutte på samme måde som normalt og overholde sove/hvile tider osv.

Tiltag til forståelse af det enkelte barn: Til at få fælles forståelse for et barn og mulighed for at støtte barnet i dets personlige udvikling har personalet i naturbørnehaven jævnligt  børnebetragtninger med som et indslag på personalemøderne. Dvs. at vi beskriver barnet for hinanden så objektivt som muligt. Vi iagttager det samme barn en tid (kan være to børn ad gangen), og så beskrives barnet i fællesskab på et personalemøde. Vi fordyber de indtryk, der er kommet frem om barnet og prøver at lave en handleplan ud fra denne fælles iagttagelse og fordybelse. Dette arbejde gøres altid med stor respekt for barnet, dets familie og i kærlighed til barnet.  

Delmål/vision: At børnene skal udvikle vågenhed/opmærksomhed over for andre mennesker og alsidighed i deres sociale liv, vel vidende, at denne udvikling kun er i sin spæde start i ”børnehavelivet” og det er et livslangt udviklings forløb.

Tiltag til det sociale liv blandt børnene: Vi øver, at alle børnene skal kunne lege sammen evt. lidt på skift, men at man alligevel naturligt kan have nogle venner, som man leger mest med en periode. Vi har et motto, der siger at ingen skal føle sig alene i børnehaven men alle skal kunne mærke, at man hører til og at man skulle kunne åbne op for lege. Vi øver at alle prøver at tale pænt til hinanden og at vi hjælper den der har det svært og glædes over små ting sammen. At vi øve betyder, at den voksne, ved sin måde at være på, gør det tydeligt for børnene, hvordan man kan gøre dette på en naturlig og god/varm måde. Børnene efterligner gerne den voksne i dette hvis de føler tillid til og glæde ved den voksne. Så det er de voksnes opgave, at dette kan ske.

Et delmål er at børnene skal kunne prøve dens egen sociale evne af, øve sig og udvikle den sociale side. At barnet skal have mulighed for at lade sig inspirere af de voksne og af de andre børn.

Tiltag til den frie leg: Børnene i naturbørnehaven får meget plads og tid og ro til at lege for derved at prøve sig selv af gennem legen og i mødet med de andre. Legen er en central del at hverdagen.

Tiltag til mulighed for efterligning, inspiration og hjælp: Der er altid en voksen, der kan hjælpe, i nærheden af børnene, og en voksen som er beskæftiget med noget for barnet meningsfyldt og gennemskueligt, en voksen som barnet kan efterligne.

At barnet bliver knyttet til de andre børn i gruppen der er af forskellig alder, 3-6 år. Vi har børnehaveklassen som nabo og har lidt samarbejde med dem også i løbet af ugen/året, så fra disse børn lader børnene sig også inspirere. Børnene bliver inspireret af de aktiviteter, der bliver sat i gang dagen igennem. Vi voksne sørger også for aktiviteter gennem lege, hvor børnene bliver knyttet tæt sammen. Vi sørger for, at der er en vekslen mellem den frie leg og de fælles aktiviteter, en balance mellem indånding og udånding, så barnet frit selv kan eksperimentere men også blive inspireret. De børn der har en udfordring her, bliver hjulpet af den voksne til at blive integreret i børnegruppen, ved at de voksne tager dem ved hånden, ved at hjælpe dem i gang med lege, måske i starten i mindre grupper, eller bare en til en. Det kan også være at vi voksne skal hjælpe et andet barn/børn til at åbne op over for den, der ikke har nemt med at blive integreret. Og at vi skal vise at vi har tålmodighed og tro på, at det nok skal komme med lidt hjælp.

Tiltag til: Gode sanseindtryk: Barnets sanser bliver stimuleret dagligt af alle de sanseindtryk, der kommer når vi bevæger os rundt i naturen. F.eks. bækkens kølige vand, den mudrede bløde jord, den faste grund, suset når vi løber ned af bakken, blæsten der rusker, bien der summer, brændenælderne der stikker, duften af gran, duften af hyld, fuglene der synger, bækken der klukker, solen der varmer, kulden der bider. Vi pædagoger sørger for at give børnene tid og rum til at mærke sanseindtrykkene, vi bemærker indtrykkene, nyder dem og/eller ”kæmper” med dem sammen med børnene.

Tiltag til fortællinger: Der fortælles eventyr hver dag, eller små lette fortællinger om hverdagsting. I eventyret eller fortællingerne kan børnene hente inspiration, og de kan næres i deres udvikling af indholdet i fortællingen. Børnene får gennem legen mulighed for at lege fortællingen ud, måske blot gennem den frie leg. Mange små fortællinger går også på det som vi lige oplever i naturen her og nu.

Metode til målet om at verden er en helhed for barnet: Vi voksne skriver os dette mål ” bag øret ”, og derved finder vi flest mulige situationer i barnets hverdag, hvor vi prøver at skabe sammenhæng for barnet. Vi skaber kontakt til barnets forældre og interesserer os for barnets verden derhjemme hos far og mor. Tiltag: Til fødselsdage f.eks. får vi forældrene til at beskrive barnets (lille) ”biografi”, som vi fletter ind i et fødselsdagseventyr for barnet og dets venner i børnehaven.

 Hvis vi har et barn fra f.eks. Grønland da kan vi finde på at finde en historie at fortælle derfra eller at have et par legeting i børnehaven fra Grønland. Eller vi kan invitere barnets mor og eller far til at komme og fortælle en historie deroppe fra, eller endnu bedre vise os en ting, deroppe fra, meget gerne en ting de måske selv har lavet af et materiale deroppe fra. Vi lærer en grønlandsk sang eller remse, så vi hører sproget derfra.

Et andet eks. kan være at, når vi leger i skovkanten møder vi nogle af børnenes ”store søskende”, som så måske er med i vores sang leg i skoven eller blot leger med børnene i skoven. Vi har oplevet de store bygge en hule til de små, som de så kan lege i og de små fortæller med glæde, at :” Den har min storebror lavet.” Eller børnene fra skoleklasserne kommer og viser os hvor dygtige de er blevet til at spille på fløjte eller kommer med et stykke legetøj som de har lavet i sløjd/og eller håndarbejde til os. Det kan også være at har vi været i sløjdlokalet og set på, at det blev lavet.

Metode til verden er god: Vi fylder os som voksne med denne følelse og viser barnet det gode, og prøver at holde unødige problemer og dårlige stemninger væk fra barnet. Vi synger hellere end kommanderer. Vi taler hellere roligt end at  skælde ud. Vi snakker ikke hen over hovedet på barnet om problematiske emner og hvis vi alligevel en enkel gang gør dette, da gør vi det i en let stemning, frem for en tung stemning. Vi prøver konstruktivt at finde på gode løsninger for barnet, når det er kommet i en konflikt med et andet barn eller på anden måde er havnet i en konflikt med sine omgivelser. Sker det, at vi må skære igennem ved at hæve stemmen og sætte et punktum, så finder vi den lette og gode tone frem hurtigt/lige derefter. Vi øver os i at slippe de ”tunge ting” og går ikke og ruger over dem over for børnene.

Metode til at udtrykke indre skabende kræfter: Vi sørger for, at børnene næsten dagligt har mulighed for at tegne. Når børnene tegner er det indre skabende kræfter, der kommer til udtryk. Der gør sig en vis orden gældende, en vis inddeling i tegneudviklingen, som man kan iagttage. Dette kommer vi som regel mere ind på til et af vores forældremøder. Her vil vi blot nævne, at det er vigtigt at vi lader børnene tegne, og at vi ved, at det måske er et af de eneste områder hvor børnene ikke normalt ud fra sig selv efterligner os voksne, men bedre kan udtrykke sig ud fra deres eget indre. Tiltag: Vi som voksne lader dem være i fred, mens de tegner, og sørger blot for at give dem gode tegnebetingelser (papir, farver, ro og tid) så gemmer vi dels deres tegninger for at kunne iagttage deres udvikling, dels for at forældrene skal have tegningerne så de kan iagttage deres barns udvikling gennem året, som den viser sig gennem tegningerne. (Vi laver en lille fin bog af tegningerne, som de får med hjem før sommerferien).

Når de små på ca. 3 år tegner, giver de sig drømmende hen til formprocessen. Da de er optaget af deres egen rytme, vil de ikke være i stand til at svare på, hvad de tegner, så det spørger vi dem aldrig om. Senere kan de godt fortælle noget fantasifuldt om hvad de tegner, men som voksen lader vi være med at spørge eller kommenterer hvad det forestiller. Ofte først når de er ca. 5 år, begynder de at illustrere noget udefra.

Tiltag til udfoldelse/udtryk gennem maling, modellering m.m.: Af og til maler vi ”vådt i vådt” (fugtigt papir og vandfarve) med børnene. Vi har altid modeller liggende indenfor, som børnene kan forme med. Vi samler ofte naturens materialer sammen (f.eks. bog, blade, små sjove grene, kogler, blomster, mos) når vi færdes i naturen, og som vi laver små landskaber af eller andet. Ofte ser vi børnene forme ting af naturens eget ler, som de finder derude. Vi kan også lave ”skulpturer” af sne og /eller af is. At lave grenhytter er / kan være et stort kunststykke som kan kræve den voksnes hjælp, men ofte laver børnene også helt enkle huler eller lign., som de selv eksperimenterer med.