C. Overgange i Naturbørnehaven

Sammenhænge for barnet er vigtige. Derfor er det også vigtigt, at der er en overgang til Naturbørnehaven fra det sted, hvor barnet har været, før det kommer til os samt en overgang fra børnehaven og til barnets skolegang. Men også overgange fra en aktivitet til en anden eller overgangen fra barnets liv derhjemme med far og mor til at møde i børnehaven er vigtige. Og ligeledes er det vigtigt med en god overgang fra barnets liv i børnehaven, til det bliver hentet.

Vi har mange gode rutiner/signaler/rytmer, der for børnene er med til at indikere, at nu går vi fra en ting/beskæftigelse/tid på dagen til en anden. F.eks. ved hjælp af sange, der synges om det, vi nu skal til eller en klokke, der lyder på et bestemt tidspunkt. Så ved børnene, hvad det betyder: at nu skal vi f.eks. snart i kredsen, nu skal vi spise, nu skal vi samles og lege en lille bestemt leg, inden vi skal have hvilestund osv.

Hver dag før vi skal i skoven sættes rygsækkene frem udenfor, hvor børnene leger, og så ved de, at nu er det tid til at samles. Vi samles på en lang række, tæller hvor mange vi er i dag, og så drager vi afsted. Når vi ankommer til skoven, tager vi rygsækkene af i skovhytten, og så danner vi en kreds, inden vi leger frit.

Hvornår barnet skal hjem fra børnehave kan være vigtigt for barnet at vide, og her kan far eller mor måske sige: ”Jeg henter dig lige efter frugt, eller når du har leget lidt efter frugt”: Da frugttiden altid er på samme tid, er dette et tidssignal / en tidsfornemmelse for barnet. Eller forældrene kan sige: ”Jeg kommer og henter dig, når I har haft hvilestund.” Så er det selvfølgelig også meget vigtigt, at barnet kan regne med det.

Når et barn skal starte hos os, har vi besøg af familien, hvor vi taler med forældrene om barnet, om børnehaven, og vi hilser på og snakker med barnet. En del af vores børn kommer fra naboinstitutionen, og her tager vi på besøg eller får besøg af personalet sammen med barnet og dets venner. Vi har også en overleveringssamtale. Det samme gør sig gældende med en lokal dagpleje, hvorfra vi også har overtaget flere af børnene.

Efter at barnet har været hos os i tre måneder, har vi en samtale med forældrene, hvor vi snakker om, hvordan det har været at starte op i Naturbørnehaven.

Når barnet når 5-årsalderen og snart skal starte i skole, får barnet flere opgaver, der ruster det til det kommende skoleliv. F.eks. sidder de store børn ofte sammen ved det store bord og spiser og får måske lidt flere opgaver her i forbindelse med maden. De store får måske lov at tænde lys, smøre mad, hælde vande op til sig selv og de små, osv. Det er også de store børn i gruppen, der får de største roller i vores mange rollespil, som vi har hen over året, og.de store siger en tælleremse, når der skal vælges op til bordet eller andet. De store børn kan også få til opgave at hjælpe et mindre barn af tøjet eller at sætte sko på plads. På den måde får barnet udviklet selvhjulpenhed og hjælpsomhed. De store må i hvilestunden også selv bestemme, om de vil hvile, sidde stille og tegne eller gå ud i haven.

Vi pædagoger er meget opmærksomme på, at børnene lærer/får muligheden/rummet og tiden til at udtrykke deres følelser – f.eks. ved en konflikt eller blot ved den daglige samtale, om alt i livet og i børnehaven.  De store bliver udfordret i at kunne acceptere andre og andres regler og være nysgerrige omkring dette. De store udfordres i spillerreglerne i det sociale liv og i at kunne tåle lidt mere i det sociale (robusthed). Vi er desuden meget opmærksomme på, at de har relationer til de øvrige børn og til de voksne. Vores store børn må øve sig i forskelligt, som de synes, er lidt svært, men som vi forventer, at de tager fat på at udvikle (sammen med os voksne). Vi siger til de største børn, at vi jo alle har noget, vi skal lære (robusthed og mod). Vi voksne tager hensyn til, at små skridt hen mod et mål er gode skridt. Vi øver, at børnene bliver forandringsparate, øver selvkontrol, og at de kan holde focus (f.eks. ved de opgaver, vi giver dem i børnehaven, eller ved fælles voksenstyrede lege). Vi pædagoger sørger for at udvikle børnenes sproglige kunnen, så den er alderssvarende. Vi er også opmærksomme på, at de lærer enkle tegn og symboler at kende.

En anden vigtig ting for os er, at vi får formidlet til forældrene til de store børn, hvis vi ser, at deres barn har en evt. udfordring/ en ting, som netop deres barn skal øve sig på op til skolestart.

Ca. 5 måneder af året går vi ned i skovkanten for at opholde os i skoven. Her møder vi de større børn og den nuværende børnehaveklasse og deres lærer, og på den måde lærer børnehavebørnene børnehaveklasse og dennes lærer at kende.  Af og til laver vi noget sammen. Vi kan også hen over året et par gange besøge børnehaveklassen i deres klasseværelse, og op til skolestart kommer børnehavens store børn et par stykker ad gangen på besøg i børnehaveklassen. På denne måde får de roligt lært deres nye rum både ude og inde og deres kommende børnehaveklasselærer at kende. Alt dette for at give dem en tryghed i at vide, hvad der skal komme – selvom meget selvfølgelig stadig vil være nyt for dem, når de starter.

Af og til får vi besøg hen over året af andre skoleklasser, som måske vil vise os noget i børnehaven. Vi bliver også af og til inviteret i skolens sal for at se et skuespil eller høre musik, sange eller andet. Det at vores børn er på en skole betyder, at de har flere muligheder for at følge med i, hvor de selv er på vej hen. ”Når jeg bliver stor, vil jeg også spille på violin,” kan et barn f.eks. sige, når vi har været til koncert. Eller de ser, at de store spiller rundbold hver dag, når vi skal gå forbi dem på vores vej til skoven. De ser, hvordan de store holder inde med spillet for at tage hensyn til os små, lige idet vi skal passere dem. Men nu har vi besluttet at vise de store elever hensyn ved at gå bag om huset, når vi ser, de spiller bold lige ved stien hen til skoven. Sådan nogle små hensyn eller andet får børnene i perioder lov at opleve. Eller de får mulighed for at opleve store skuespil i skolens sal – og derved ved de, hvor deres egne små rollespil kan ende.

Ellers er overgangene i årets løb noget, vi i Steiner-børnehaverne tager meget hensyn til. Vi fejrer 10 små eller store fester fordelt hen over året for at børnene skal opleve årstidernes forskelligheder samt det, at årstiderne afløser hinanden. De børn, der har gået i børnehaven et par år, ved f.eks., at efter juletiden kommer fastelavnstiden, og derefter kommer påske, pinse osv. Da vi gør meget ud af årstiderne, mærker børnene dem tydeligt. De fornemmer, at der er stor forskel på efterårets og vinterens fester, hvor det handler meget om at finde inderligheden i mørket, inden de lyse fester kommer, hvor alting gror og spirer – kun adskilt af den lystige fest fastelavnsfesten midt i. Til sidst kan vi fejre alt det flyvende og vende blikket opad og udad, når vi følger f.eks. en sæbeboble, der flyver op mod himlen til pinsefesten. Herefter starter det hele forfra, dog stadig lidt anderledes end sidste år.

Også ugens løb kan give børnene fornemmelsen af en glidende overgang. Fra weekenden hjemme hos mor og far til mandag med hverdagen i skoven. Tirsdag, hvor det er suppedag med bål hjemme i børnehavens have til onsdag i skoven – til eurytmi torsdag med efterfølgende pizza i skoven. Til sidst pizza fredag i skoven, inden vi igen ender ved weekenden hjemme hos mor og far.

Alt for børnene er en glidende overgang fra det ene til det næste. Men en vigtighed er også, at vi sammen med børnene befinder os i nuet, at vi dvæler ved det, som er lige her og nu og giver os tid til det. Selv om vi har et program/en rytme, så må børnene helst ikke mærke for meget til, at vi som voksne knapt kan få tiden til at række. For børnehavelivet – det er et stort nu, og sådan skal børnene helst opleve det.

Alligevel oplever børnene jo, at de kommer til os som de mindste – selv om de lige har fået at vide, at de er de store, der nu ikke længere skal gå i vuggestue. De oplever, at de vokser og bliver mellemstore. Vi fejrer deres fødselsdage med stor tydelighed, indtil barnet holder sin sidste fødselsdag det sidste år hos os, for nu at være en af de ældste i børnehaven og til sidst skal sige farvel.