Krop og bevægelse

Delmål: Da vi som menneske er underlagt rytmerne, ind- og udånding, hjerterytmen, dag- og natterytmen osv. understøtter vi rytmen bl.a. ved hjælp af de rytmiske kredslege. Her finder vi ind i en fælles rytme, synger, danser, hilser, ”vælger hinanden”, klapper og bevæger os i en fælles strøm af bevægelse og sang.

Mål/vision: at børnene skal bruge deres krop mest muligt og så harmonisk som muligt. At tilgodese alle de bevægelses muligheder, børnene har i sig. Vores mål er også at bruge forskellige energier og polariteter, samtidig med, at barnet skal føle en helhed i oplevelsen, i det der bevæges.

Tiltag til forskellige bevægelser/lege: Vi finder på nye motiver året rundt til legene i kredsen. Ved høsttid er vi bondemænd, der høster, tærsker, bager brød, hviler os og derefter kører til møllen og er møllevingerne, der suser rundt for herefter at danse, når høsten er i hus. Senere på året er vi nordenvinden, der hvirvler rundt og bladene der falder, eller vi er regnvejret, der trommer og larmer, når det falder for til sidst at ende med stille dryp. Måske er vi solstrålerne, der tørrer vor jord (her er nogle af børnene måske de varme stråler imens andre er vandpytterne eller måske isen derpå, og som så nu fordamper/smelter) Til jul er vi moderen, der vugger det lille barn, eller hyrderne, der lystigt springer rundt på marken. Til fastelavn sætter kun fantasien grænser for, hvad vi kan være, og hvad vi kan bevæge os som. Her buldrer og brager vi også gerne, men ender så med et stille ”drys af stjernestøv”, der daler ned på hvert barn.

Her kommer det os til gode i naturbørnehaven at vi synger mange af vores årstids sange ude i naturen, at naturen viser os lige her og nu det, som vi synger om. F.eks. når vi synger om bladene der falder at træerne, så kan vi tage bladene, som ligger på jorden, mellem vores hænder og se, at det faktisk er sådan, som vi synger om. Eller når det sner og vi synger:”Kom alle hvide snefnug og læg jer på mine hænder…” ja så kan vi være heldige at fnuggene kommer dalende ned til os og lander på hånden. Eller når vi synger:”Slæden slinger, klokker ringer…” Så suser vi ned ad bakkerne i skoven med hinanden i hænderne, i en lang række, og leger vi sidder på en slæde imens vi synger og den forreste har måske klokker i hånden, at ringe med.

Det gælder om at skifte mellem bevægelserne. Hurtige og måske store bevægelser, hvor hele kroppen eller kropsdele er i bevægelse, afløses af stille, små inderlige bevægelser, hvorefter vi kan begynde forfra.

Når foråret kommer, bevæger vi os f.eks. som fugle der flyver, bækken der risler. Senere bevæger vi os som sommerfuglene, skovsnegle der kryber stille af sted, frøen der hopper, og som bjørnen Brumme med sine lange tunge skridt. Alle dyr bevæger sig forskelligt, og vi efterligner deres forskellige bevægelser.

Eller vi efterligner håndværkernes bevægelser, f.eks. fiskeren, der trækker sit net i land, brændehuggeren der hugger brænde eller fælder det store træ. Saver brænde(trækker to og to) tænder op i pejsen og varmer os på ryggen, på nakken, i ansigtet, hænderne, fødderne og på næsen.

Alle bevægelser til ovenstående gøres rytmisk måske syngende, måske til vers, rim, en remse eller andet.

Metode/tiltag: Vi har eurytmi med vores uddannede eurytmilærer. Vi laver eurytmi en gang om ugen i en halv time.

Eurytmi betyder skøn bevægelse, og er en bevægelsesform, vi bruger som bevægelsesstimulering/harmonisering og som terapi i Rudolf Steiner institutionerne. Ved at følge lærerens bevægelser forholder børnene sig rumligt i forhold til sig selv i forhold til bevægelsen og i forhold til de andre.

De lærer også at forholde sig til polære begreber: Mørke/lys, tungt/let, hurtigt/langsomt, nat/dag, højt/lavt, lydt/stille, trampe/liste. osv.

Tiltag til bevægelser udenfor i naturen:

I skoven har vi meget store skrænter, som børnene løber op og ned af. Af og til ruller eller triller de ned ad bakken. Om vinteren kælker de ned af de mindre bakker.

I mange af træerne kan børnene klatre og i nogle, kan de hænge i armene, i en gren. Der er også flere forskellige store træstammer, som de kan klatre op på og balancere på.

Der er et meget stort græsareal ved skolen hvor vi løber, kaster med bold, lege fangelege og tumler os.

Der er dagligt, mange situationer hvor børnene finder små pinde, sten, plukker små blomster, samler snegle, orme og andre små insekter, hvor de bruger finmotorikken ved hjælp af fingrene.

Tiltag til udvikling af finmotorikken: Der er også mange beskæftigelser (sammen med den voksne) der udvikler finmotorikken: halmkrans-binding, snitning, hænge vasketøj op og lægge det rene tørre tøj sammen igen m.m.

Metode/tiltag til udvikling af fingermotorikken: Vi beskæftiger os dagligt med fingermotoriske øvelser/lege med børnene i naturbørnehaven. Disse øvelser oplever børnene gennem fingerlege.Vi fremsiger små vers, sange, historier, hvortil vi bevæger vores fingre. De fleste børn med udtalevanskeligheder har samtidig ofte problemer med at koordinere de fine bevægelser. Igennem målrettede og regelmæssige fingerøvelser kan man aktivere de tilgrænsende hjernebarkområder for mund, tunge, fingre, og fødder. Dette gør, at barnets sprog forbedres betydeligt. Også de børn, der følger den almindelige sprogudvikling, vil have glæde af at få stimuleret sprogsansen gennem fingerlege.

Tiltag til bevægelseslege: Sanglege, der kræver mere bevægelsesplads, er der også mulighed for udendørs, hvad enten det er i haven eller i skoven. F.eks. ”Kom hjem alle mine små kyllinger”, ”Bjørnen sover” og ”Der kom en mand fra det røde hav.”