Mål: det er vigtigt, at børnene kommer til at føle sig trygge ved, at de voksne gennem tiden/ og løbende har fundet en god kultur, der lever i naturbørnehaven og på skolen som vi bor ved. Børnene lærer stille og roligt at blive ført ind i vores kultur på stedet så de får en oplevelse af, at sådan er kulturen her hos os. Og at den så vidt muligt afspejler den ”gode” kultur fra hjemmene og fra samfundet som sådan, men også afspejler kulturen igennem generationer. Tiltag: Af kulturelle beskæftigelser i øvrigt kan nævnes, at vi afholder mange årstidsfester. Vi synger, spiller teater/ser teaterforestillinger, spiller/lytter til levende musik, hører fortællinger/eventyr, og ikke mindst vi bager (ofte hjemmefra) gode kager/brød. Alt dette både de traditionelle årstidsfester og årstidsfester i mere nytænkt form.
Metode/tiltag: Vi synger mange sange, som børnenes forældre og bedsteforældre også kender. F.eks. synger vi nogle sange som vi kender fra f.eks. ”de små synger” som de fleste af børnenes bedsteforældre kender. Vi opsøger også alle de gode sange, som bliver os overleveret fra kollegaer, inspiration fra kurser og nogle, vi selv finder på.
Metode/tiltag: Eventyrene som f.eks. fra brødrene Grims Eventyrbog, er fortællinger som vores bedsteforældre, altså børnenes oldeforældre, også har fået fortalt. Vi fortæller også nordiske folkeeventyr og andre fortællinger, der er gået i arv. Og så digter vi selv fortællinger.
Metode/tiltag: Vi holder en årstidsfest ca. en gang om måneden. (de fleste af festerne holder vi for os selv i børnehaven. Andre fester holdes sammen med børnehaveklassen og atter andre sammen med hele skolen). Af fester kan nævnes:Påskefest, pinsefest, sommerfest, høstfest, Sankt Michaelsfest (i de gamle kalendere var Sankt.Michaelsdagen d. 29/9 markeret, det er den dog ikke længere.) Lanternefest (at sætte lys i roerne og gå rundt og lyse med disse er en gammel tradition, der engang blev brugt herhjemme. ) Adventsspiralfest, julefest, Hellig tre konger fest, fastelavnsfest.
Tiltag til årstidsfester og arbejdet op til festen: F.eks. tager vi hen i skolehaven, og ser de store børn høste, hvorefter vi får lidt af kornet med hjem, hvor vi tærsker det, maler det til mel på vores kornkværn, og til sidst er børnene også med til at bage et høstbrød. Så holder vi en stor høstfest, hvor børnene har noget med hjemmefra fra høstens overflod. Evt. æblemarmelade, honning, grønsager fra deres egen, eller fra bedsteforældrenes urtehave, blomster og eller frugter. Da dækker vi et fint bord med det hele og spiser et fælles måltid, hvor vi deler det, vi har haft med. Et andet eks. kan være vores pinsefest hvor vi finder på nyt næsten hvert år. Et år malede vi duer på bannere og gik syngende med vores bannere ned på skolens græsplæne. Alle klasserne kom med deres malede bannere (de store elever havde skrevet en tekst på deres), og så hejste vi alle bannere op i flagstangen. Vi sang en flot fælles indøvet sang imens vi gik rundt med hinanden,(ca. 100 børn) om flagstangen. I år var det børnehave pædagogens initiativ/ide, vi alle udførte sammen.
Tiltag ved måltiderne: Ved måltiderne prøver vi at leve op til en god kultur. Vi falder til ro, før vi skal spise ved at tænde et stearinlys og ved at sige et lille vers der indikerer: Nu skal vi til at spise. Herefter dufter vi til maden og siger: ”Vær så god at spise!” Vi lærer børnene at holde bordskik, og efter måltidet slutter vi af i fællesskab og siger: ”Tak for mad!” De måltider, vi spiser udenfor, gøres der knapt så meget ud af ovenstående, men vi holder stadig en kultur ved at vaske fingre (vi har rene vaskeklude og vandflaske med hjemmefra). Vi dufter til maden og siger:” Vær så god at spise” og sidder til næsten alle er færdige og siger fælles:” Tak for maden”.
Tiltag til at børnene kan opleve voksne/ de store elever arbejde: Når vi har mulighed for det, når der f.eks. kommer en håndværker, så er vi bevidste om at lade børnene dvæle ved at se ham/hende arbejde. Af håndværkere kan det være en maler, der kommer og maler huset, eller måske en murer, der skal mure en skorsten til os, for vi ønsker os en finsk masseovn. Altså de gamle traditionelle håndværk. Vi er nabo til de store elevers ”lille sal” hvor de ofte øver skuespil eller lign. så står vores børnehavebørn ofte uden for havedøren og kigger ind. Om sommeren er døres ofte åben og så kan der måske også snakkes lidt på tværs af alder.
Målvision: Vi har en kultur på skolen om at passe godt på naturen. Tiltag til hvad vi kan gøre for at respekterer naturen: Vi lærer børnene at have stor respekt for naturen bl.a. ved ikke at smide skrald men at gå i komposten med det eller i skraldespanden. Vi lærer dem ikke at knække grene af træerne uden det er til et formål og ikke uden det er sammen med den voksne. Vi går f.eks. ud i skoven og fodre dyrene om vinteren.
Mål/vision: Vi har en kultur om at passe godt på hinanden som mennesker. En kultur om at vi er hjælpsomme og venlige over for hinanden. Kultur er også, hvordan vi snakker til hinanden. Metode: Vi tage os af spørgsmålet om, man må bande? Må man sige ”frække” ord? Må man give hinanden øgenavne? Vi beder børnene om at snakke et ordentligt sprog dvs. uden bandeord, øgenavne m.m. Men mest er det de lidt større børn, vi må korrigere lidt, og så er det jo dem, der giver kulturen videre til de små. ”Kulturen” er altså, at vi taler ”ordenligt” til hinanden og til andre, der kommer på besøg i børnehaven Også naboerne på den anden side af hækken og skolebørnene taler vi venligt til, og de store elever får besked på at tale pænt, så vi ”små” i børnehaven kan høre på det uden at lære ”dumme” ord.
Tiltag til det at ”slås” for sjov: Det kan også være et spørgsmål, om vi har kultur for om, at må børnene ”slås” for sjov? Vi lærer de største af børnene at brydes(hvis de ønsker det) med regler for, hvordan man tager fat om hinanden, og at man skal slippe med det samme, den anden råber ”stop” osv.
Selvfølgelig brydes alle disse ovenstående. kulturelle regler af og til, men så giver det anledning til at få talt om, hvordan det lige er med vores kultur her.