Pædagogikken

Rudolf Steiner bygger sin pædagogik til livets første syvårsperiode på begreberne: sansning, rytme og efterligning.
Det lille barn er et sansende væsen, som vi skal værne om og være den trygge base for.

Barnet oplever, erfarer og lærer gennem sansning af hverdagen:

Hvis jeg løber ud i bækken, bliver jeg våd og kold

Blæsten kan være kraftig og skubbe mig – blæsten kan være blid og puste i mit hår

Forskellige planter føles forskelligt i hånden og på kroppen – forskellig struktur, smag og duft – forår, sommer, efterår, vinter

Det lille barn er et rytmisk væsen. Barnet trives bedst, hvis der er faste rytmer i hverdagen

Morgenstund i børnehaven – godmorgen til dagen, afsked med forældrene.

Samme rytme hver dag med samling og sang, sanglege og eventyr.

Samme rytme hver dag ved måltider, ved evt. eftermiddagslur og ved afslutning af dagen.

Barnet stimuleres gennem den rytmiske hverdag. Barnet ser og oplever voksne, der arbejder med meningsfyldte opgaver – voksne der er nærværende i årstidens sange og sanglege. Voksne der i den gentagende rytme videregiver ro, genkendelighed og dermed tryghed til barnet.
Det lille barn er et efterlignende væsen. Ifølge Rudolf Steiner lærer barnet primært gennem efterligning – at gå og tale, at tilegne sig færdigheder, at udforske og forstå omgivelserne. Gennem legen efterligner barnet de voksnes håndtering af hverdagens opgaver og udfordringer:

Madlavning og rengøring. Nærvær i tilberedning – i bevægelser og tiltag

Havearbejde – udeaktiviteter. Rolige overvejede handlinger

At tale med barnet og være lyttende og tage barnet ved hånden gennem livet i børnehaven.