Sociale kompetencer

Mål/vision: Børnene skal have tid til at udvikle de sociale kompetencer gennem den frie leg, og børnene skal udfordres og have mulighed for efterligning gennem forbilleder og gennem tæt kontakt, for at blive sociale væsener.

Legen i sig selv er en metode: Børnene bruger deres fantasi til at finde på legene. De prøver at takle konflikter ved f.eks. at bøje af over for de andre, at holde fast ved deres rettigheder, at hjælpe de andre, at åbne op over for andre, selv at få hjælp, at kommunikere fysisk, verbalt og følelsesmæssigt. De samarbejder om at få legen til at fungere ja, på alle måder øver de sig i det sociale liv under legen.

 Udendørs er der god plads, da vi har en stor legeplads, og samtidig har de mulighed for mange forskellige måder at mødes på med andre herude. Der er også plads til at finde sammen i forskellige små grupperinger også uden at der nødvendigvis er et ”for tæt” voksenopsyn. I skoven har børnene store områder hvor de må færdes frit, De ved præcis hvor de må gå til og de voksne har godt udsyn i skoven til de områder, hvor børnene må færdes, men der er altid en hule eller nogle buske eller andet, hvor man kan være lidt selv.

Tiltag til social udfordring: Der er også mulighed for at gå på besøg i børnehaveklassen. Her udfordres børnene: ”Tør jeg, begive mig ind i et nyt rum med andre børn og andre voksne”? Hvis de får lov, kan et par stykker komme på besøg i børnehaveklassen, især når vi nærmer os den tid, hvor de selv skal til at gå i bh.kl.

Tiltag til efterligning: Fra kl. 9 til kl. 10 hver formiddag arbejder Jeppe i haven og laver ting med og til børnene eller ordner haven. Ligeledes går en voksen i haven, når børnene er derude efter endt skovtur. Her er der noget at efterligne: Fejning, køre blade i komposten, lugning af bedene, reparere stakit eller andet. I skoven: Her er de voksne også ofte i gang med at ordne noget, som børnene kan efterligne, f.eks. er de voksne i gang med at finde et sted med læ (evt. sætte læsejl op) hvor vi kan spise madpakker eller høre eventyr. Eller de voksne snitter, ordner mad, eller andet håndarbejde.

            Tiltag til hjælpsomhed: Børnene i børnehaven får små opgaver alt efter alder. F.eks. er et par børn af gangen hjælpere ved nogle af måltiderne, dvs. disse to skal samarbejde sammen med den voksne. Dette er frivilligt, men meget eftertragtet. Børnene dækker bord, de får evt. lov til at tænde stearinlyset, at henter mad fra køleskabet, at skænke vand op, dele brød rundt m.m. I skoven: Her hjælper børnene ligeledes til med at dele mad ud og de hjælper til med at vi rydder op efter os.

Alt dette sker i tæt kontakt med den voksne, som beder børnene om at gøre de forskellige ting.

Børnene opfordres til at hjælpe hinanden. Især hjælper de store de små. De trøster, hvis nogle er kede af det, ved uvenskaber hjælper de med til at skabe venskab igen, de puster på f.eks. et slået ben, hjælper en op der er faldet, hjælper en lille ned af bakken eller de hjælper en lille med at få tøj på. De smører måske mad til en lille, hjælper en voksen med at putte de små til at sove til middag ved at synge for dem, henter sut og dyne m.m. Hvis et barn har brug for at blive inkluderet, er der mulighed for, at vi kan lade et par børn lege selv på stuen/eller i et afgrænset område i skoven som noget særligt, for at de kan få et tæt forhold uden forstyrrelser fra de andre.

Det er også de store, der lærer de små hvordan de mange små rollespil/teaterspil,(som vi sammen spiller, ofte også sammen med børnehaveklassen), skal udføres, fordi de kan huske dem fra sidste år vi legede de samme rollespil. Men også i den frie leg ser vi, hvordan de store børn fører an, og de små elsker at følge de store (som regel). Det kan også være, at et par store børn fortæller eventyr for de små.